Profil

Poul Braschs hjerte er okseblodsfarvet. Det er hans yndlingsfarve og udtrykker samtidig præcist mit billed af ham som kunstner: Saft, kraft, blod, sved og tårer – levet liv skildret så personligt og vedkommende, at du mærker hjertet banke – både hans eget og dit eget.

Han kalder sig billedmager – og heri ligger endnu et af hans særkender: Ydmygheden og det uprætentiøse. Med lige dele humor og alvor skildrer han livet, som det er, ofte med selvironi eller en besk kommentar, men han tager aldrig sig selv højtideligt – for han er selv en del af det, livet, på godt og ondt.

Emnerne i Poul Braschs kunst er menneskelivet, erotikken, kønnenes indbyrdes forhold, ensomhed og fællesskab. Han kender menneskesjælen, og ofte er hans værker psykiske billeder på tilstande, konflikter, vi alle kender. Hvis da ikke de er erotiske skildringer af drømmescenarier eller det modsatte, længslen efter partnerskab og kærlighed. Det er de store følelser og temaer i vores liv, han skildrer, og dét på en overordenlig jordnær og til tider humoristisk måde, men ikke uden kant og brod – efterladende os på kanten til videre selvransagelse.

Poul Brasch er uddannet tegner og grafiker og arbejder desuden med maleri og skulptur. I tegningerne indfanger han ofte hverdagen og aktuelle emner på en underfundig måde og i grafikken, som er i klasse med Knud Odde, viser han stort talent som menneske- og stemningsskildrer. Han mestrer simpelthen det basale håndværk med stor teknisk dygtighed, hvad enten han tegner, laver grafik eller maler og du er ikke i tvivl om, at det er -en Poul Brasch- så umiskendelig er hans stil.

Men især i malerierne løsner han op og trods det figurative element hengiver kunstneren sig her til et mere neo-ekspressionistisk udtryk i form og farve. Kunstnerens malerier minder mig om Van Gogh og Egon Schiele- de ekspressive strøg, farverne, emnekredsen. Også de malede som gjaldt det selve livet – og for Poul Brasch har kunsten været en måde at holde sig i live på; en måde at trække vejret og have en stemme, når han egen stemme var tavs. For ham er kunsten noget eksistentielt – den er hans talerør, og kender man ham personligt, ved man, at den er hele hans liv.

I hans narrative, koloristiske univers ser jeg på en måde en rigtig gammeldags maler. En, der vælger sine farver, tegner sit motiv op, går i gang og gør sit bedste for at skabe et dejligt billede. Ikke så meget fortænkthed eller konceptuel fikundik. Bare et maleri. Punktum. Og det er vel egentlig dét der kendetegner Billedmageren Poul Brasch, som menneske og som kunstner: Han er sig selv og det godt nok!

Connie Boe Boss, Kurator, Artblogger og kunstskribent.